top of page
IMG_8708.jpg

Sådan undgår du
omredigerings-loopet

(Til dig, der ikke tør beregne din timeløn som fotograf fordi redigeringen trækker ud igen og igen...)

Kender du det her

Du redigerer og redigerer...

Det føles som om, at billederne ser anderledes ud, hver gang du ser dem

 

- så du laver ændringer gang på gang.

Endelig er du færdig med redigeringen og så eksporterer du billederne...

Måske du sender dem til kunden, deler dem på instagram eller lignende...

 

og så sker det:

...du opdager den lidt skæve horisontlinje.

...eller synes pludselig græsset har den forkerte tone.

...eller du får øje på noget i baggrunden

 

...Tilbage i Lightroom.

Redigere igen...

Oprette en ny version...

Nu (måske lidt mere nervøs) poster / sender du dem igen.  

 

Hvis du kender det, så er dette indlæg til dig 🎁

Personligt, kender jeg til udfordringen med omredigering rigtig godt 😣 Men med tiden har jeg fået nogle gode rutiner og fundet frem til nogle huske-regler, der hjælper mig. Dem vil jeg gerne dele med dig i dag.

 

Lad os først se på konsekvenserne ved omredigering

🚫 Din timeløn daler, for hver gang du omredigerer -med mindre du tager betaling pr. time. 

🚫 Hvis målet er perfektion, kan det give pres. Jeg har ikke forstand på psykologi, men min egen erfaring siger mig, at det er en ond spiral: hvis man stiler efter perfektion og laver en masse omredigering inden man poster/sender til kunde, bliver der mere pres ved næste redigering og ved næste kunde.

Det kan også betyde, at man måske poster 1 billede frem for 4 (eller 10) billeder på sin instagram, og mister lidt af den der følelse af at komme "fra A til B" hvilket kan være super demotiverende.

🚫 Redigeringsprocessen er (slet) ikke sjov, når man omredigerer og omredigerer...

 

 

4 gode huskeregler

 

✅ Først og fremmest, vil jeg huske dig på følgende: Billedbehandling er et subjektivt område - uden facit. "Perfekt" redigering i mine øjne er ikke det samme som i dine, og vi vil sikkert begge have andre meninger om bare 1 år. Det betyder, at uanset hvad, vil der sidde nogen derude og være HELT VILDE med den redigerings-version, som du skal til at ændre.

Din tid er det dyrebareste du har, så respektér denne så godt du kan. Hvis du ikke ønsker at poste noget, du ikke er 100% tilfreds med, så husk at sætte dine priser så der er indregnet den tid, du faktisk bruger, på redigering. 

Hellere udvide dit portfolio med dét du kan levere på den tid du ønsker at bruge, end en masse ekstra-tid. - Så ved du, at dine kunder har valgt dit arbejde udfra din første/umiddelbare redigering og det kan være en god tanke at sidde med, når du skal lave deres album. Altså hellere poste de 10 billeder på Instagram/portfoliet end det ene, som du følte var perfekt.  

Pyt. Så enkelt kan det faktisk siges. Jeg som billedbehandler laver også redigeringsfejl og her er det virkelig en god øvelse at sige pyt.

Sådan kan du minimere risikoen for at komme ind i 'Omredigerings-loopet''

 

  • Sæt ikke baren til perfektion, det kan stjæle motivationen og øge presset

  • Respektér din tid, så godt du kan

  • Husk på huskereglerne ovenfor

  • Opbyg et effektivt flow - sæt lidt tid af til at lære hvordan du gør brug af de vilde muligheder i programmerne og evt. lav en lille tjekliste med det vigtigste du vil huske i din redigering

  • Et signaturlook via et preset og nogle faste redigeringsopskrifter er guld værd - så du har en fast redigeringsrutine, og ikke skal 'starte fra ny' ved hvert album

  • Lad øjnene få en (mindst 10 minutters) pause under redigeringen, inden du eksporterer

  • Kalibrér din skærm eller test billederne på en anden skærm, inden du er færdig - såfremt at farverne ikke vises korrekt

  • Øv dig i at acceptere, at der gerne må være småfejl på billederne (og husk, at du sikkert er den der kigger med de mest kritiske briller)

 

 

Hvis du en sjælden gang føler dig nødsaget til at omredigere efter du har eksporteret...

Hvis du tænker... 
"jamen, det er en EGENTLIG fejl"
"farverne er slet ikke som jeg lavede dem"

"Horisonten er jo skæv"

 

Så konkretisér, hvad du vil rette og hvordan - og giv dig selv få minutter til at rette og re-uploade. Kun lige dét du fik øje på. 
Husk, din tid er det vigtigste.

Snup alle de råd du kan bruge - og god fornøjelse!

 

- Cecilia Holm

Billedbehandler, Holm Vision

bottom of page