Lad os booste din redigering!
Lightroom Classic Mentorsessions
60 minutters 1:1 online-undervisning med skærmdeling
Føler du, at din redigering kunne være nemmere, mere effektiv og resulterer i mere æstetiske resultater? Så kan jeg hjælpe! Jeg kan spare dig tid, bekymring og en masse klik på musen.
Helt, helt ærligt... Så er jeg vist dét, man kalder en supernørd når det kommer til billedbehandling - og Adobe Lightroom Classic.
Jeg stor-samler på knassprøde tips og tricks - du ved, dem, der kan lave "du-taber-kæben"-flotte billeder og give en ekstra rolig søvn om natten (og længere søvn - slut med at sidde oppe hele natten og bakse med Lightroom).
- og nej. Det handler ikke bare om shortkeys. Eller presets... Det handler om at få det fulde udbytte af Lightroom Classic og at gøre brug af de skjulte hjælpemidler, der ligger som diamanter gemt i dit Develop-modul.
Jeg har igennem årene strikket en køreplan sammen, som drøner lige hen til de absolut mest effektive funktioner, jeg har stødt på. Fra RAW til resultat.
Og denne køreplan, deler jeg gerne med dig.
For dig, der...
...Er ny, er erfaren eller meget erfaren - og har et ønske om at din redigering skal være nemmere. Mere effektiv. Med mere kontrol.
For dig, der vil have hjælp tilpasset til netop dine kompetencer, ønsker og billeder. Omend du vil... styrke din signaturstil, finde din signaturstil eller lære at bygge et preset fra bunden af, så kan en mentorsession hjælpe dig til at tage kvante-spring i prosessen.
Og ja... Presets kan være AWESOME. Men. Hvis du ikke kender til de forskellige justeringer, som de er bygget af - så er det vældig svært, at tilpasse dem. Og hvor fedt, er det ikke også, at kunne udvikle sine egne?
Sådan foregår det
Du skal (næsten) ikke gøre andet end at sætte lidt ord på dine største udfordringer og have en lille notesblok klar.
Mentorsessionen startes via et link, som jeg sørger for at du får på mail inden sessionen. Kort efter mødet går i gang, starter jeg skærmdeling af Lightroom Classic, hvor jeg har lagt dine billeder ind på forhånd.
Herefter fortæller og viser jeg helt konkret, hvordan jeg vil gribe redigeringen an på dine billeder - med fokus på eventuelle udfordringer, du har nævnt.
Under hele sessionen må du spørge løs og generelt taler vi frem og tilbage, og jeg tilpasser undervisningen.
Du får
-
Et kæmpe boost i effektiviteten af din redigering
-
1:1 online undervisning med skærm-deling og mulighed for at vi gennemgår redigering af dine billeder
-
indblik i mine metoder, som har taget mig flere år at udvikle - eksempelvis hvilke spørgsmål du bør stille dig selv undervejs - og hvordan du læser du hvad dine billeder har brug for, for at få WOW-effekt
-
Jeg propper timen med en masse knas-sprøde smutveje-tips undervejs
-
Undervisning, der er tilpasset dine nuværende kompetencer, dine ønsker og dine udfordringer
-
Svar på alle de spørgsmål der måtte dukke op undervejs
Du bestemmer fokus. Vil du vide, hvordan man skaber et preset korrekt? Vil du have hjælp til at optimere dit arbejdsflow når du redigerer store gallerier? Vil du vide hvilke masker jeg anbefaler (...og ikke anbefaler)? Vil du have en guide til retouchering? Skal jeg vise, hvordan Lightroom Classic og Photoshop kan arbejde sammen? Eller måske du bare ønsker gennemgang af et par redigeringer fra A til Z.... Du bestemmer.
Din investering
60 min. 1:1 Lightroom Mentorsession: 1500 inkl moms.
Det rigtige fundament, er essentielt for resten af værket.
Dét siger mine klienter