top of page
IMG_6412.jpg

Etisk, autentisk redigering

Det kan være svært at forklare kunderne og dit netværk, at en stor del af arbejdet med at være fotograf, er: redigering. For redigering klinger ofte med en mislyd - og trækker associationer til den kunstige verden, som præsenteres på sociale medier, skabt af FaceTime, filtre - og nu og Ai. Der er så mange former for redigering og den form, som jeg underviser i, er den professionelle, autentiske og etiske slags.

Som erfaren fotograf og underviser i redigering (jeg er egentlig mere fan af ordet "efterbehandle" eller at "fremkalde"), får du på denne side mit take på redigering. 

Derfor er redigering essentielt, hvis du
vil have succes som fotograf

Fotografer. redigerer. billeder. Nogle ændrer på personer, ansigtsudtryk og gør huden "picture-perfect" - andre fokuserer på stemning, følelser, skygger, lys og farver og har stramme, etiske principper. - Jeg hører til den sidste gruppe, kan jeg godt skynde mig at afsløre.

En RAW-fil (fil-formatet, som de fleste fotografer bruger) er en datafil, der svarer til det gamle filmnegativ, og som skal fremkaldes for at blive til en reel billedfil.

Som oftest er datafilen grålig, mat og lidt tåget i udtrykket, inden den bliver fremkaldt - filen indeholder faktisk alle data, som sensoren har opfanget - og det er under redigeringen, at man "sortere" i disse:

F.eks: hvis der er en helt overbelyst himmel, kvidhvid, på raw-filen, er det ofte muligt at få detaljer fra skyer frem, fordi sensoren faktisk har opfanget hvad der var i de hvide områder. Så når man skruer ned for lyset i de hvide områder, kommer strukturer frem. Dette kan man IKKE på en jpg.-fil, som allerede er komprimeret (what you see, is what you get-agtigt). I RAW-formatet ligger altså en masse skjult data, som er fantastisk, når man efterbehandler (/fremkalder)


 

Fotograferet af Cecilia Holm/Holm Vision

Uredigeret = virkeligheden?

Idéen om at et billede er en helt tro kopi af virkeligheden, når det er uredigeret, er i mine øjne lidt romatiseret - for udover at RAW-filen oftest ikke viser farver og lys som det rent faktisk så ud, så har fotografen allerede taget beslutninger om hvordan virkeligheden skal præsenteres, længe før billedet når til redigeringen:

 

ved at vælge hvilket kamera der skal bruges, hvilken linse der skal bruges, hvilken vinkel billedet skal tages fra, komposition, ISO-indstillinger, lukketid osv. osv. Alt sammen noget, der påvirker hvordan virkeligheden afspejles.

 

Men hvad handler redigering reelt om? udover at fremkalde billedet?I min optik er redigeringens fornemste opgave, at præsenterer den stemning og de følelser, der allerede er til stede i billedet - på et sølvfad for seeren. Det handler ikke om at ændre virkeligheden eller ændre noget ved nogen. Det handler om at billedet kan vise, hvordan det føltes at være der. Billeder, der nærmest kan høres.

Vil du også lære at redigere effektivt og æstetisk?

IMG_6981.jpg

Vil du også være først til at høre om nyheder hos Holm Vision?

I nyhedsbreve fra mig, får du tips og en gang i mellem en rabatkode. Du kan selvfølgelig til enhver tid afmelde dig via et klik i bunden af mailen.

  • Instagram

Holm Vision CVR: 39698390 | Cecilia Holm | Billedbehandler & Fotograf | E: kontakt@holmvision.com
© Cecilia Holm 2025

bottom of page